Efter at have serveret konfiteret and flere gang, må jeg vidst hellere få opskriften herind så alle jer der efterspørger den, kan få den.

Og der er ikke så meget andet at sige end at KOM I GANG! Det er let, det tager lidt tid, men det meste tid er bare hvor du kan sidde og kigge på komfuret/i ovenen ;-)

Jeg køber normalt andebryster, men samme kan køres med andelår hvilke også skulle blive en tand mere møre end brysterne.

 

Brysterne/lårene skal optåes, efter det, gnider jeg groft salt og timian ind i dem. Et par gange har jeg også brugt hvidløg, det går meget let an også.
Lad dem ligge i en frostpose, gerne vakum, men går også uden, i et døgn.

Efter det første døgn, tages de ud og puttes i en gryde der er fyldt med andefedt. Har du ikke andefedt, kan en smagsneutral olie som fx rapsolie også bruges - men andefedtet er en tand bedre for smagen. Har du ikke nok andefedt, kan du også bare supplere op med olie.

Varm det hele op til 80-90 grader.

Hvis du varmer det på komfur, så pas på ikke at have for travlt. Får du får meget varme på, bliver den for varm i bunden og kan "stege"/brænde brysterne i der ligger mod bunden.
Du kan også sætte det hele i ovenen og så på 90 grader - så ved du temperaturen ikke kommer over. Det tager lidt tid, men hey - du skal jo ikke gøre andet end vente!

Når fedtet har nået de 80-90 grader, ja så er det bare at vente, vente og vente. Gerne tre timer, render der en time ekstra på, gør det ikke noget.

Så er det ud med brysterne/lårene, pas på det er jo altså ret varmt.

Så skal du have glassene gjort klar, brug glas og ikke plastic hvis du skal opbevare ret mange dage. Skold glassene i kogende vand. Put andebryster/lår i glasset og hæld fedtet over (gennem en si). Det er vigtigt andekøddet er helt dækket af fedt og glasset må meget gerne fyldes helt op så du undgår luft. På med låget - hurtig nedkøling fx ved at sætte dem udenfor (hvis det er om vinteret) og så i køleskab.

Konfiteret og dækket med fedt, kan brysterne holde sig flere måneder. Det er endda bedst hvis du kan konfitere brysterne mindst et par uger før de skal bruges, for de står og trækker mere lækker smag i glasset.

Når ænderne skal bruges, fisker du dem op af glasset, varmer dem i ovenen ved 200 grader i 10-15 minutter (alt efter størrelse) og så flytter du pladen op øverst og griller et par minutter for at gøre skindet sprødt og lækkert.

Så enkelt er det - SÆT I GANG :-)